Vores produkter er udviklet gennem et samarbejde mellem Anders Thorsager og Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi ApS i Fjerritslev. Basisopskrifterne og idéerne er skabt af Anders Thorsager med urter sanket i naturen omkring ejendommen Halle Smedegaard i de midtjyske skove.
Da Halle Smedegaard i øjeblikket ikke har et producerende destilleri, bliver produkterne skaleret, justeret og produceret i samarbejde med den dygtige Anders Bilgram. Udover at være eventyrer er Anders Bilgram også masterdestiller og ejer af Nordisk Brænderi, en destillatør i verdensklasse. Efter et fremragende og konstruktivt første møde mellem de to Anders, som deler en passion for både god alkohol og fremstillingsprocessen samt jagt og natur, blev samarbejdsaftalen indgået i april 2024. Nordisk Brænderi har omfattende erfaring inden for udvikling og produktion og har vundet et væld af internationale priser samt opnået stor anerkendelse både i Danmark og udlandet for sit håndværk.
Destillationsprocessen foregår på håndlavede Müller kobber-destillationsapparater fra Schwarzwald i Tyskland.
Er du nysgerrig på at vide mere om Nordisk Brænderi, kan du klikke på dette link.